Om mig

Introduktion
Jeg er 48 år, medstifter og direktør i we know people A/S. Har to dejlige børn og en hund i mit lille hus i Birkerød, hvor taget er fyldt med solceller (naturligvis). 

Bortset fra 1 år på universitetet, der blev brat afbrudt af en voldsom kræftsygdom, har jeg arbejdet med illustrationer, undervisning, medier og kommunikation i +25 år.
Jeg har et personlig indblik i både vores sygehusvæsen, uddannelsessystem (som underviser og censor på både højskoler, Designskoler i både Kbh. og Kolding m.m.)  IT-outsourcing (jeg har boet  med min familie og arbejdet i Det Indiske Ocean et lille års tid) og ikke mindst, livet som selvstændig – både med egen virksomhed, men også de mange dygtige fagfolk der vælger livet som “frie agenter”.

Jeg har været aktiv medlem af bestyrelser i både børnehave, og mine børns skole, og siden 2015 været frivillig for syriske flygtninge der har fået ophold i Rudersdal kommune. Primært har jeg hjulpet med at formidle medlemsskab til sportsforeninger, praktikpladser og praktiske fornødenheder. Derudover fungerer jeg på ugentlig basis som værksætter-mentor for unge udfordrede drenge i Kokkedal’s sociale boligbyggeri og har forsøgt at bidrage til civilsamfundets rolle for den gode integration. 

Jeg anser mig selv som en pragmatisk værdikriger, og optaget af unges muligheder og erhvervsmæssig nytænkning. Jeg er optimist, men tror på at fremtiden kun bliver bedre, hvis vi fortsat kæmper for grundlæggende værdier som menneskerettigheder, forpligtende fællesskaber og social retfærdighed. Jeg har selv overlevet alvorlig kræftsygdom, og sidder idag i Videnskabsetisk Komité og arbejder med fagfolk om lægevidenskabelig udvikling. Som selvstændig og optaget af ny teknologi, har jeg været med til at udarbejde Radikale Venstres holdningspapir om fremtidens arbejdsmarked.


Min politiske motivation
Mit frivillige arbejde med integration har i mange år været den vigtigste politiske motivation – jeg vil altid diskutere antal af flygtninge og indvandre – men jeg insisterer på, at dem vi HAR taget imod, skal behandles ordentlig. Med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere i dette land. 

Min far var modstandsmand under krigen, og senere arbejdede han mange år som socialrådgiver sammen med Kordegn Kofoed på Kofoeds skole, og med en mor der ligeledes er uddannet socialrådgiver, der har undervist i socialfagsloven på pædagogseminarium i +30 år, er jeg meget optaget af social “retfærdighed”.
Ikke “lighed” for enhver pris, men “retfærdighed”.
Og det handler om at stille de samme muligheder til rådighed for alle. Uanset hudfarve, indkomst, køn, religion eller seksualitet.

Men de sidste mange års besparelser på uddannelsesområdet og ikke mindst et loft på videregående uddannelser var dråben, og jeg gik ind i politik for knap 3 år siden. 
Vi har hverken olie eller guld i undergrunden, og vores landbrug er forgældet med over 300 milliarder. Vores største succes er evnen til at uddanne kloge hoveder. Hvis vi skal fastholde Danmark som et velfærds- og forgangsland, skal vi investere i vores børn og unge. Ligemeget hvad hudfarve de har, eller hvor i landet de bor. Vi skal tænke i innovation og iværksætteri, hvis vi skal have en ny LEGO klods, eller næste generation insulin – og vi skal bygge videre på en stolt tradition indenfor vindenergi.


3 udvalgte områder der betyder meget for mig

Integration og udlændingelov. 

Det er ikke et udtryk for en “slap” udlændingepolitik, at insistere på at behandle mennesker ordentligt. 
Det er både en social, og økonomisk katastrofe, når vi stiller forhindringer op for udlændinge (hvad enten de er flygtninge, eller green-card arbejdere).

Integration er et fælles ansvar, og det er dyrt at lade stå til. Flygtninge, vi har taget imod i Danmark, skal ikke sidde i lejre på overførselsindkomster, men derimod hjælpes til uddannelse og i arbejde, gerne fra dag ét. Til gavn for dem selv, men også for Danmark. Samtidig skal vi leve op til de fælles aftaler, vi også forventer andre nationer lever op til. Og selvfølgelig kan vi tage imod flygtninge – ikke uendelig mange, men dem der har fundet vej hertil, og dem som vi har lovet FN.

Hurra for det fantastisk stærke civilsamfund og de mange frivillige, der gør en formidabel indsats, men det må aldrig være overladt til tilfældig frivillige at redde menneskers liv og udvikling. Så lad nu mentortimer, praktisk erfaring og rådgivning bakke op om de mange tiltag, de frivillige står for. Måske en del af dem ville have gavn af at blive undervist i momsregler og ATP bidrag istedet for at læse om Gorm den Gamle eller terpe hvem der byggede Rundetårn.

Hverken klimakatastrofer, flygtningestrømme eller økonomisk kriminalitet lader sig stoppe af en grænsebom. Vi skal leve op til både aftaler og konventioner. Alt andet er “udansk”!  

Uddannelse & erhverv.

Fra minimumsnormeringer i vuggestuer, investering i folkeskoler, til fleksible uddannelsesforløb og fri forskning. Fremtidens arbejdsmarked kalder ikke på 12 taller, så meget som på omstilling, agilitet og nysgerrighed. Teknologi og automatisering kommer til at ændre vores verden markant.
Test-tyraniet har taget overhånd, sammen med evige krav til dokumentation. Papir og formular efter hinanden bliver udfyldt og registreret.. og ikke én elev er blevet klogere af den grund. Og stort set ingen uddannelsesmæssige ændringer foretaget på baggrund af alle disse test. For i sidste ende handler det om ressourcer i den enkelte kommune eller på den enkelte institution.
Lad dem med den faglige ekspertise om evaluere. Pædagoger og lærer bør vises den tillid, ligesom vi stoler på vores læge. De ved hvad der virker, og hvad der er brug for.

Jeg er selv iværksætter, og arbejder med andre der tør tage springet og starte selvstændige virksomheder op, eller gå solo som konsulent.

Det er ikke et liv for alle, men vi måtte godt være flere.
Ofte bliver der talt om “erhvervslivet” som én samlet gruppe, men mange glemmer, at der er en verden til forskel for den lille blomsterbutik, eller den selvstændige designer, og så til de store virksomheder som Oticon, LEGO eller Novo Nordisk. Og det er ikke rimeligt at de skal forholde sig ens til regler og regulativer. I Danmark er det nemt at starte en virksomhed – men det er svært at drive den. Lad os give iværksættere en større chance for at overleve.
Iværksætter-mentalitet skal på skoleskemaet. Vi har brug for både kloge hænder og krøllede hjerner i en fremtid vi ikke kan forudsige.

Klima & miljø.

Vi kommer ikke til at afskaffe hverken flyrejser og kød, og det skal ikke være forbeholdt de rigeste at kunne svine planeten til.
Men vi både kan, og skal arbejde på at udvikle nye brændstofformer og flytyper der ikke har samme konsekvens for miljøet som idag. Vi skal have genindført nattog og et elektricificere jernbanenet i hele Europa.

Vi skal også producere fødevarer anderledes en idag. Det er ikke teknologien der sætter grænser, men politisk vilje. Overdreven emballage, madspild og sprøjtegift er nogle af de mange udfordringer vi kan og skal gøre noget ved.

Vi bør støtte forskningen, som lige nu gør store fremskridt i at udvikle metoder til fodder der fører til markante sætninger i CO2 udledningen.
Også her spiller EU en vigtig rolle. Miljø og Klima er 2 glimrende eksempler på at intet land kan løse disse udfordringer alene.
Men der er jo ingen grund til at Danmark er gået fra at være en foregangsland til nu at være dem, der får påtaler af EU’s miljø agentur, fordi vi ikke passer ordentlig på vores drikkevand?