Forvaltningen ud af folkeskolen

Skolereformen var bla. et forsøg på at “sætte skolerne fri”, som det hed. Men i Rudersdal virker det ikke som om friheden er nået helt ud fra skoleforvaltningens ringbind. Der er en ekstrem lille del af autonomi i både vores skoler og institutioner.
Og det kunne såmænd være en god ting, hvis det betød at alle var super glade for hvordan tingene er organiserede. Men med en konkret lærerflugt fra Rudersdal kommune siden lockout’en i 2015 må der siges at være gået noget helt galt. Jeg taler ikke om skolelærer der ønsker en ny karriere, men om lærer der blot hellere vil være lærer i en anden kommune end Rudersdal.
– Og det er gået den forkerte vej, for længe. Jeg vil gerne have at Rudersdal (igen?) bliver en kommune hvor lærer søger hen, fordi de ved at der er styr på tingene, at der er højt til loftet, og pædagogik og didaktik er discipliner der udfordres og eksperimenteres – på baggrund af solide faglig erfaringer, og en ambition om at blive bedre imorgen, end vi var igår.
Lad dem der ved noget om pædagogik, drive pædagogik, og lad dem der ved noget om personaleledelse og organisering drive ledelse, og lad dem der ved noget om økonomi og budgetter koncentrere sig om Excelark – og lur mig, om ikke flere af disse personer vil opdage at de har sammenfaldende interesser – nemlig vores børn.
– Min mor var souschef på Frøbelseminariet da jeg voksede op. Mine børns mor er uddannet skolelærer, ligesom min svigerinde der har været lærer i kommunen i +20 år. Som ung arbejdede jeg selv som pædagogmedhjælper.
Både i børnehaven, da mine børn gik der, og senere i folkeskolen, har jeg siddet i bestyrelse. Både fordi jeg tror på forældre engagement er vigtigt, og fordi jeg tror på at vores børn er den vigtigste investering i vores samfund, og vores fælles fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *